Højskoleaftener

fællesSang, fortællinger, foredrag og gode oplevelser

Vordingborg Fri Fagskoles højskoleaftener bliver afviklet i vores nye bygning "Brobygningen" på Færgegårdsvej 10 - 4760 Vordingborg

Det sker på 8 onsdage kl. 19.00-21.00 hen over året.


Hovedindholdet disse aftener vil være fællessang, men fortællingen og "det levende ord" vil også få plads i programmet.

Der er gratis adgang og der vil være mulighed for at købe kaffe og kage i pausen.
Pauseforplejningen indgår i Vordingborg Fri Fagskoles elevers undervisningsforløb. 


Hvis du vil modtage information på SMS eller mail om vores højskoleaftener, så klik på linket nederst på siden.

onsdag d.22/02/2023

Kl. 19:00 - 21:00

Gæst:

Søren Espersen

Søren Espersen, som bor på Sydsjælland, har efter 27 års medlemsskab af Dansk Folkeparti meldt sig ud i 2022. Søren har været medlem af Folketinget siden 2005, og kender derfor meget til livet på Christiansborg.

Søren vil guide os igennem Christiansborgs historie og frem til nutiden. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål omkring hans egen politiske situation, som i skrivende stund er uafklaret.

onsdag d.22/03/2023

Kl. 19:00 - 21:00

Gæst:

Lillian Hjorth-Westh

Lillian Hjorth - Westh er tidligere forstander på Bornholms Højskole og en kendt foredragsholder med mange emner indenfor litteratur, kunst og musik.

onsdag d.26/04/2023

Kl. 19:00 - 21:00

Gæst:

Addi Vaupel

Mesterakkompagnetøren Addi Vaupel besøger endnu en gang Højskoleaftenerne. Denne gang medbringer hun en liste med sange, som først blev kendt som film- eller teater musik, men hun vil også have kigget i højskolesangbogen efter sange fra andre dele af verden.

mandag d.15/05/2023

Kl. 19:00 - 21:00

Gæst:

Jette Rønne

Denne aften er det vores egne elever og ansatte, som står
for alle indslag, sange og underholdningen.

Forstander Jette Rønne og elever fra vores nuværende linjer på skolen fortæller om livet, dagligdagen, undervisningen og om det, at være elev på en Fri Fagskole.

Vi skal selvfølgelig også synge en masse dejlige og livsbekræftende sange.

Eleverne har derfor til denne aften udvalgt 8 af de sange, de oftest synger til fællesmøder og i andre sammenhæng på skolen.

onsdag d.21/06/2023

Kl. 19:00 - 21:00

Gæster:

Det endelige program er ved at blive sammensat med håbet om en bred deltagerkreds, herunder skoler, interesserede formidlere, kor, politikere, organisationer/foreninger, enkeltpersoner, ildsjæle m.fl.

Vi har afsat hele denne dag til en Marathonsangdag med mange forskellige indslag på årets længste dag onsdag den 21. juni 2023.

Scenen vil være Gårdmiljøet, Færgegårdsvej 10, Vordingborg på Vordingborg Fri Fagskole.

Hele dagen vil byde på sang og fællesskab på og omkring Vordingborg Fri Fagskole.

Det er hensigten, at dagen fyldes med indslag fra lokale ”aktører”.

Hvert indslag kan vare ca. 45 min. med de udvalgte sange som præsenteres og synges med publikum.

Det endelige program er ved at blive sammensat med håbet om en bred deltagerkreds, herunder skoler, interesserede formidlere, kor, politikere, organisationer/foreninger, enkeltpersoner, ildsjæle m.fl.

Hvis du vil deltage med et indslag er du velkommen til at kontakte forstander Jette Rønne på tlf. 25 47 43 64 eller på mail: jr@vbff.dk