Gastro-Camp

1. marts kl. 10.00 -
2. Marts kl. 13.00

Vordingborg Fri Fagskole
Violvej 3A, 4760 Vordingborg

Vordingborg Fri Fagskole AFHOLDER GastroCAMP!

Vordingborg Fri Fagskole arrangerer GastroCamp igen i marts 2024.
Det er et tilbud til alle elever fra 7.-9. klasse, som brænder for at lære at lave mad og arbejde i et køkken.

Så hvis du drømmer om at blive klogere på, hvad du vil arbejde med efter 9. kl. er vores GastroCamp måske noget for dig.

Vi skal arbejde med madlavning, bagning, farver i kosten, næringsstoffer, hygiejne, sundhed, sammensætte lækre måltider og mange andre aspekter, som har med arbejdet i et køkken at gøre.

På campen får vi indsigt i nogle af de opgaver, der ligger i fagene kok, ernæringsassistent, bager og konditor.
Vi skal planlægge og tilberede en 3-retters menu, som vi serverer for andre unge.

Du bliver helt sikkert klogere på dine fremtidige uddannelsesmuligheder efter vores Gastrocamp.
Vi laver det bedste, fedeste og sjoveste program til dig på vores camp, og vores dygtige undervisere vil give dig en rigtig fed oplevelse sammen med de andre deltagere.

Der bliver også god tid til socialt samvær og hygge, hvor vi skal spille og lege.

På vores Gastrocamp får du indblik i, hvad det vil sige at være elev og bo på en Fri Fagskole.

Du vil opleve fællesskabet ved at bo sammen med andre unge, og at deltage i forskellige fællesarrangementer.


Så skynd dig at melde til, der er kun 16 pladser.
Det koster kr. 100,- at deltage og beløbet indbetales på mobilepay 96005 ved tilmelding.
Husk at skrive elevens navn på indbetalingen.

Prøv før du vælger

GastroCamp er et helt nyt koncept under projektet ”Prøv før du vælger”, hvis formål er at præsentere folkeskolens ældste elever for de muligheder der er, når man skal vælge en erhvervsuddannelse.
Projektet er støttet af Tietgenfonden.

Tietgenfonden

Jobmuligheder!

På GastroCamp får eleverne mulighed for at snuse til de forskellige jobmuligheder, som en uddannelse på fx ZBC, Slagteriskolen og CELF, giver adgang til.

Hvad er en fri fagskole!

En fri fagskole er et skoletilbud for unge, der har afsluttet folkeskolen og har brug for et år hjemmefra sammen med andre unge. Eleverne bor på skolen præcis som på en efterskole.

På Vordingborg Fri Fagskole kan du prøve kræfter med de forskellige muligheder, som en erhvervsuddannelse giver. 

Det vil sige at vi arbejder meget med hænderne og har en praktisk tilgang til opgaverne.

Hvem kan deltage!

Alle drenge og piger fra 7.-9. klasse kan deltage i GastroCamp.

Det kræver ingen særlige forkundskaber - blot at du har gejsten og lysten til at tilbringe tre spændende og sjove dage sammen med lærere fra skolens linjefag Gastronomi og Event.

Vi glæder os!

Vi glæder os til at præsentere dig for hverdagen på en fri fagskole, både det faglige i undervisningen og det sociale i fritiden.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte underviserne:

John Mathiasen på: jm@vbff.dk

Du kan også kontakte Vordingborg Fri Fagskole på tlf. 55 36 06 36 eller på: info@vbff.dk

Overnatning og forplejning!

Der er overnatning på Violvej 3A - 4760 Vordingborg

Der bliver serveret morgenmad, middagsmad og aftensmad samt diverse snacks til
alle deltagerne på GastroCamp.

Du skal medbringe!

Egen dyne/sovepose og sengetøj, tøj til en overnatning, godt fodtøj (evt. også indendørssko til gymnastiksal), håndklæde, toiletgrej, evt. medicin, samt sygesikringsbevis m.m.

Vi har madrasser som du kan sove på.

Vordingborg Fri Fagskole afholder GastroCamp!

Tilmelding lukket Hent folder om GastroCamp 2024

Vordingborg Fri Fagskole afholder gastroCamp!

Start: 1. Marts 2024

Sted: Violvej 3A - 4760 Vordingborg

Ansvarlige: John Mathiasen fra Vordingborg Fri Fagskole