Slusen
Hvordan sikrer vi de mest sårbare unge en vellykket overgang fra folkeskole til ungdomsliv?
BAGGRUND
Københavns Kommune har med initiativer som projekt ”Plads til Alle” sikret, at unge med socialt-kognitive udviklings-problematikker, får adgang til et fagligt kvalificeret ungdomstilbud ved en række særlige efterskoler og Frie fagskoler, hvor ledelse og medarbejdere løbende opkvalificeres. Denne opkvalificering sikrer netværks-dannelse, kursusforløb, supervision og diplomuddannelse etableret af UU København i samarbejde med Professionshøjskolen i København (UCC).
Plads til Alle netværket har siden sin start i 2006 bidraget til, at flere hundrede unge med diagnoser inden for autisme- og ADHD-spektret, har gennemført fterskoleforløb, hvor de har mødt andre unge i inkluderende rammer og derved fået en række værdifulde erfaringer med til det, at flytte hjemmefra og med at indgå i sociale fællesskaber og udviklingsforløb sammen med andre unge. Efterskolen er på denne måde blevet en eftertragtet og afgørende mulighed for unge, for hvem det at forlade hjemmets velkendte rammer til fordel for et døgnmiljø blandt andre unge, let kan fremstå som en stor og uoverskuelig udfordring for såvel den unge selv som for dennes forældre.
Efterskolen er på denne måde blevet en eftertragtet og afgørende mulighed for unge, for hvem det at forlade hjemmets velkendte rammer til fordel for et døgnmiljø blandt andre unge, let kan fremstå som en stor og uoverskuelig udfordring for såvel den unge selv som for dennes forældre.
Specialiserede autisme- og ADHD-venlige efterskoler og frie fagskoler er en særdeles vigtig social øvebane, for den gruppe af unge, for hvem adgangen til ungdommens fællesskaber og til voksen-livets mere selvstændige boformer, kan være truet af afmagt og social isolation.