på vej til erhvervsuddannelse
formål
At eleven afklares med valg af uddannelse.at kende til den valgte erhvervsuddannelses forløb.at eleven forberedes på personlige og faglige krav, der forventes i en erhvervsuddannelse.at eleven udvikler erhvervsrettede og håndværksmæssige kompetencer.at eleven stifter bekendtskab med erhvervsrelevant litteratur og fagbegreber.at eleven er målrettet og motiveret i forhold til uddannelse og arbejdsliv.
mål
Målet med Pte er, at eleverne efter endt skoleforløb på Vordingborg Fri Fagskole, kan tage en erhvervsfaglig grunduddannelse.
Indhold
Undervisningen tager udgangspunkt i den erhvervsuddannelse, eleven sigter mod. Eleven stifter bekendtskab med praktiske og boglige fag samt andre relevante fag for uddannelsen. Eleven vil undervejs gennemgå afklarende erhvervspraktik af en eller flere omgange.
gøremål
Undervisningen er opbygget omkring gøremålspædagogik, hvor eleven via en praktisk tilgang lærer konkrete håndværksmæssige færdigheder. Eleven øger også sin viden i boglige fag via en mere praktisk tilgang hvor undervisningen varieres på en anderledes og mere inspirerende måde, end blot almindelig tavleundervisning. De praktiske gøremål sker i et fællesskab og er altid målrettet uddannelse, arbejde og liv.
perspektiv
Parat til erhvervsuddannelse giver eleven forudsætninger for at opnå boglige, faglige og livspraktiske færdigheder, som er nødvendige for at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Eleven undervises i sund livsstil gennem praktiske gøremål. Herved hjælpes eleven til at lære hvordan man skaber en god balance i hverdagen, som er en vigtig forudsætning for at kunne færdiggøre en uddannelse.
evaluering
Undervisningen evalueres løbende samt ved forskellige prøveformer herunder f.eks. kostfagsprøve, hygiejneprøve og Pte-projekt på tværs af linjerne.